Pdf-version
1 Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og
sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig
musik
- går og nynner en
sensommervise
fjernt fra byens larmende
trafik.
2 Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen,
snart ta'r de bort.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
- går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
3 Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner,
aft'nen er nær.
Gyldne farver ...
4 Modne rønnebær bag dyb grønne grene,
rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene,
nu må jeg hjem!
Gyldne farver ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar