onsdag den 19. februar 2014

I min klasse

Pdf-version

I min klasse 
sker en masse,
som jeg ikke kan forstå.
Der er mange,
som er bange,
og de stærke er kun få.

Hvorfor er der nogen, der er stærke,
nogen, der altid bruges til model.
så de andre aldrig får at mærke,
at de har en mening selv.

Vild ballade 
hos hr. Gade
er der næsten altid, trods
der er flere,
som kan se, at
det er synd for ham og os.

Hvorfor er...

Samme jakke
eller frakke
så man alle piger få,
bar´ fordi at
hende Pia
kom med den slags jakke på!

Hvorfor er...

Og da Conny 
fik en pony,
sagde alle piger straks:
"Rideheste 
er de bedste!
Det er skønt!" - og alt den slags.

Hvorfor er....

Og blandt drenge 
var det længe
Mortens mening, der var top,
når han siger 
noget om piger
og om fodbold eller pop.

Hvorfor er der nogen, der er stærke,
nogen, der altid bruges til model.
så de andre aldrig får at mærke,
at de har en mening selv.

Spurven sidder stum bag kvist

pdf-version

Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger
Kålgårdspilen piber trist 
for nordenblæstens byger
Lul-lul! rokken går 
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.

Far har røgtet kvæget ind
med halmen tættet karmen,
gnedet grisens blanke skind
at den må holde varmen
Lul-lul! rokken går
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår
ser op på far og smiler.

Mor kan næppe se sit spind 
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul-lul! rokken går
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.

Far ta´r ned så tung en bog
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et : Amen!
Lul-lul! rokken går
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står 
og sneen går i dynger.

Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave.
synge om "den hvide flok"
og "al hans nådegave"
Lul-lul! rokken står!
Med dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli´r lange.