lørdag den 12. august 2017

Her bor jeg

pdf-version - noder

Hør sangen

Her bor jeg
du kan kigge ind til mig
jeg sidder her på puden
og trykker næsen flad mod ruden
jeg ka’ se no’en børn der leger
og en mand der går og fejer
og bussen der drejer
om hjørnet
jeg kan se de røde tage og de gule og de blå
som fuglene de flyver hen og sætter sig på.
Hvor bor du
hvor sidder du og kigger nu
i et lille hus på landet
eller sejler du på vandet
bor du på en bondegård
hvor der er grise høns og får
eller tæt ved Vordingborg
i en villa
bor du sammen med mange men’sker i et kollektiv på Fyn
eller bor du i en lejlighed der ligger midt i byen
bor du i en cirkusvogn
fordi din far er artist og klovn
rundtom på jorden er der børn der bor
på steder – man slet ikke tror
Her bor jeg
du kan kigge ind til mig
jeg sidder på puden
og trykker næsen flad mod ruden
når jeg sidder li’så stille
kan jeg høre no’en spille
det er nede i det lille
gårdhus
jeg ka’ hør’ de spiller tromme og klaver og bas
der er osse en der synger no’ed rock og jazz
jeg vil ned og synge med
det er et smadderlækkert sted
neda’ trappen – uda’ døren
jeg ka’ hør’ det er no’ed for børn
Her bor jeg
du kan kigge ind til mig
jeg sidder her på puden
og trykker næsen flad mod ruden
der er no’ed jeg tænker på
som jeg ikke ka’ forstå
at ikke alle ka’ få
no’ed og bo i
både børn og voksne de har ret – det skulle man tro
til en plads på vores jord hvor de ku’ leve og bo
alle sku’ ha’ det godt
ingen sku’ bo i no’ed småt
hvis det regner ned og trækker inda’ dør’n
er det ikke steder for børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar